Det er angiveligt en vildkat, der står bag.
Men for at slå det helt fast, er liget af et lille lam nu sendt til obduktion, skriver eb.dk.
Lammeliget blev fundet på grunden, der tilhører familien Beckham. Det var såmænd ikke engang deres. Det tilhørte kokken Gordon Ramsey, der havde afleveret lammet hos familien Beckham, fordi kokken selv manglede græs til det lille dyr.
- Gordon var helt ude af den, siger en kilde til den engelske avis Daily Mirror efter drabet.
I følge eb.dk blev også fru Beckham bekymret, da hun hørte om lammedrabet. Først mistænkte hun familiens rottweilere for at stå bag mordet - og samtidig frygtede hun for sønnernes pony, som de har fået af sangeren Elton John.
Nu har en dyrlæge slået fast, at det lille lam har måttet lade livet på grund af et større kattedyr. Men for at slå det helt fast, er lammeliget sendt til obduktion i Skotland.