Der er endnu håb for de mange hundrede danskere, der forgæves har forsøgt at få billetter til DR s Matador-musical i Operaen på Holmen i København.
Radiounderholdningsorkestret og Det Kongelige Teater har givet efter for den kolossale publikumsinteresse og stabler nu seks ekstraforestillinger på benene.
Tilskuere må dog alligevel væbne sig med en god portion tålmodighed. De ekstra forestillinger spilles nemlig først i 2008, nærmere bestemt 29. maj, 11. juni, 13. juni, samt to forestillinger 28. juni og 29. juni.
Blandt andre Tommy Kenter, Lotte Andersen og Kaya Brüel findes på rollelisten.