Han nåede kun at sidde i chefstole i DR i godt to år. Men nu gennemfører den statsejet danske medievirksomhed en fyringsrunde i toppen, og det koster angiveligt mediedirektør Mikael Kamber jobbet.
Det skriver politiken.dk, som erfarer, at Kamber ikke er den eneste topchef, der skal til at lede efter et nyt arbejde.
Også hans underdirektør Merethe Eckhardt, musikchef Ole Mølgaard og markedsføringsdirektør Thomas Hertz mister deres job.
Mikael Kamber er uddannet journalist og har tidligere været vært på TV 2 Nyhederne og magasinet Dags Dato på samme kanal. Han var også med i den arbejdsgruppe, der i sin tid udviklede kanalen TV 2 News.
Skærmtrolden forlod TV 2 i 2007 til fordel for et job som chefredaktør på Jydske Medier og direktør for Syddanske Medier. I februar 2010 tiltrådte han stillingen i DR som medieredaktør, som afløser for Lars Grarup.
Privat bor den ny fyrede Mikael Kamber på Fanø med sin kone og parrets to døtre.
Ny mediedirektør i DR bliver nuværende direktør for DR Oplysning Gitte Rabøl, hvis afdeling bliver nedlagt i den nye struktur.
Kilde: Politiken.dk