Der har hen over efteråret rumlet rygter om, at alt ikke var, som det skulle være blandt skuespillerne i ’Greys hvide verden’, der herhjemme kører på Kanal 4.
Kernen af problemet er, at Isaiah Washington, der spiller Dr. Preston Burke, skulle have kaldt sin medspiller T.R. Knight, for en bøsse under optagelserne. Dette tvang T.R. Knight til at springe ud.
Indtil videre har rygterne svirret, men Washington har flere gange nægtet. Men nu træder T.R. Knight frem i Ellen Degeneres’ talkshow og fortæller, at han rygterne var rigtige, og at Washington brugte det i forbindelse med et håndgemæng med skuespilleren Patrick Dempsey, der spiller Dr. Derek Shepherd, på settet.
Ikke nok med det kom Isaiah Washington også med homofobiske udtalelser i forbindelse med Golden Globe showet, skriver Tmz.com.
Selvom Washington endnu engang har undskyldt, er sagen nu så speget for selskabet bag serien ’Greys hvide verden’, at de vil tage det op med skuespilleren, og det er på dette tidspunkt uklart, hvad fremtiden vil bringe for Isaiah Knight i Greys Vide Verden.