Nu bliver det endeligt muligt at downloade lyden af The Beatles. Det skriver det britiske musikblad NME.
Nyheden bekræftet i går af The Beatles pladeselskab EMI.
Verdens mest populære og indflydelsesrige pop-gruppe nogensinde har indtil nu modsat sig, at det skulle være muligt at hente deres musik på internettet.
The Beatles har netop begravet stridsøksen med Apple i en strid om varemærker.
Striden har kørt i næsten 30 år
Sagen startede i 1978, hvor George Harrison så en reklame for Apple Computer i et computerblad. The Beatles’ pladeselskab hed også Apple, så han mente, at der var et potentielt grundlag for en konflikt mellem de to varemærker.
Derfor lagde The Beatles sag an.
Parterne har flere gange mødtes i retten, og er først nået frem til en endelig løsning for nylig.
Den løsning har banet vejen for, at The Beatles og Apple kan samarbejde om få deres The Beatles’ musik offentliggjort via iTunes, der er ejet af Apple.