Pete Doherty har vakt meget opmærksomhed i pressen efter misbrug af alkohol og stoffer. Men sangeren har for en tid lagt det til side for at koncentrere sig om sit arbejde, musikken, skriver Soundvenue.
Doherty har været i studiet det sidste stykke tid og er nu klar til at udgive et album den 9. marts.
Med titlen 'Last of the English Roses' er Doherty klar med et soloalbum. Sangeren har tidligere været i front i bandet 'Babyshamles', som i 2007 udgav albummet 'Shotters Nation', som fik god respons fra anmelderne.
Efter forholdet med supermodellen Kate Moss, fængselsophold og stofmisbrug er Pete Doherty nu klar til endnu en fase i sin musikkarriere.
"Bakket op af sine bandkolleger lyder han som en musiker, der fra sin position på skuldrene af gamle kæmper synes at have fået sit indre kaos, en fra-hånden-til-munden-tilgang til rocken og et ikke ubetydeligt talent kanaliseret ud i et rigtigt fint album," lød det fra en af anmelderne.