Dødsfjende slog spurtkonge på målstregen

På Tourens tienden etape vandt Andre Greipel foran sprinterrivalen Mark Cavendish i en direkte duel. Favoritterne forholdt sig i ro.
Andre Greipel vandt tiende etape i Tour de France foran rivalen Mark Cavendish.
Andre Greipel vandt tiende etape i Tour de France foran rivalen Mark Cavendish. Foto: Laurent Rebours / POLFOTO

Udfordreren får det sidste ord.

I en nådesløs en mod en-spurt slog Andre Greipel ærkerivalen Mark Cavendish på den tiende etape af Tour de France.

Greipel fra Lotto-mandskabet og spurtkongen Cavendish er tidligere holdkammerater, men et holdskifte betød en kold skulder og hårde ord i pressen.

Normalt tryner Cavendish rivalen i spurten, men i dag vandt Greipel efter en lang spurt mand mod mand.

"Jeg har sagt til Mark Cavendish, at han skal sige tillykke til Greipel, og det regner jeg også med, at han gør," siger Cavendish' chef Brian Holm til Tv 2.

Han er faktisk glad for at Greipel vandt, fordi de har et godt personligt forhold.

Flere forsøgte at komme væk fra feltet mod slutningen af etapen, men HTC-holdet kørte Cavendish perfekt ind i spurten.

Thomas Voeckler er stadig i gult 1.49 foran Leon Sanches. Ingen af favoritterne mistede tid på dagens etape.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.