Flere og flere ansatte må acceptere, at virksomheden overvåger dem ved hjælp af elektroniske redskaber som mobiltelefon eller GPS i firmabilen.
Men hvis chefen vil bruge informationer fra overvågningen til at kontrollere de ansattes færden, kræver det, at medarbejderne får klar besked om overvågningen i god tid.
Det fastslår Arbejdsretten i en opsigtsvækkende dom, der kan få principiel betydning for tusindvis af lønmodtagere. Dommen slår fast, at en overvågning skal varsles mindst seks uger i forvejen - ellers må den ikke bruges til kontrol.
"Det er en meget, meget vigtig sejr. Den sikrer lønmodtagernes retssikkerhed," siger Lizette Risgaard, næstformand i LO, der har ført sagen for Dansk El-forbund.
Dansk El-forbund: Sejr på trist baggrund
Dommen udspringer af en konkret sag om brud på aftalen mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening vedrørende kontrol og overvågning. Den handler om en elektriker, der via GPS i firmabilen blev overvåget af sin arbejdsgiver - og som nu har fået Arbejdsrettens ord for, at han blev uretmæssigt overvåget.
Elektrikeren blev efterfølgende sygemeldt og er siden afgået ved døden.
"Det er tragisk, at manden, der startede sagen op, ikke nåede at opleve, at han fik medhold," siger Jens-Olav Pedersen, næstformand i Dansk El-forbund, der har rejst sagen.
Den startede den 21. juni 2011, da elektrikeren blev indkaldt til en tjenstlig samtale med to chefer. På mødet blev han forelagt en rapport over data hentet fra firmabilens GPS-system over 13 dage.
Rapporten viste, hvor firmabilen havde befundet sig på helt præcise tidspunkter. Elektrikeren blev bedt om at forklare sit tidsforbrug, men hans forklaringer kunne ikke tilfredsstille cheferne.
Derfor indgik oplysningerne 14 dage efter i en skriftlige advarsel, som manden modtog.
LO: Betydning for én million lønmodtagere
Men de informationer, som cheferne havde hevet frem af bilens elektroniske system, måtte de ikke anvende, lyder dommen.
El-selskabet havde nemlig ikke i god tid forinden fortalt de ansatte, at firmaet ville bruge data fra overvågningen til at kontrollere de ansattes arbejde og stille dem til regnskab.
At virksomheden i 2010 havde fortalte sine medarbejdere, at de nu havde GPS’systemer i bilerne for at optimere kundebetjeningen, var ikke nok. På det tidspunkt var der nemlig ikke tale om at bruge systemet til at kontrollere de ansatte.
Næstformanden i LO kalder dommen fra Arbejdsretten ”principiel”.
"Den får betydning for hele LO- og DA-området, hvor der er arbejdsgivere, der ønsker at indføre kontrolforanstaltninger. Det er faktisk en million mennesker, vi taler om," siger Lizette Risgaard.
Et spørgsmål om åbenhed
Flere og flere ansatte får elektroniske arbejdsredskaber, der kan bruges til overvågning.
Ifølge Dansk El-forbunds Jens-Olav Pedersen er det vigtigste aspekt ved dommen, at der skal være åbenhed omkring de kontrolforanstaltninger, arbejdsgiverne tager i brug.
"Det er en stor sejr derhen, at vi får slået fast, at arbejdsgiverne ikke bare kan sætte en GPS i en bil og så bruge informationerne, som de har lyst til. I det øjeblik, de vil bruge elektronikken som kontrol af den ansatte, så skal de meddele, at det er hensigten," siger næstformanden.
Dansk Arbejdsgiverforening, der har repræsenteret arbejdsgiversiden i sagen, tager afgørelsen til efterretning. Det oplyser de i en skriftlig kommentar til Avisen.dk.
De understreger, at Arbejdsretten i sin dom skriver, at der er tale om en overtrædelse af "ringe grovhed".
"DA finder ikke, at der er tale om en principiel afgørelse vedrørende forståelsen eller rækkevidden af ’Aftalen om kontrolforanstaltninger’," lyder det fra chefkonsulent Karina Bahrenscheer Spiermann.
"Vi får flere og flere teknologier på arbejdspladserne, som også er overvågningsteknologier."
Lektor Peter Lauritsen fra Aarhus Universitet, der forsker i overvågning i Avisen.dk 16. juni 2013.