Med sejren over Manchester United virkede det som om, at Daniel Aggers Liverpool var tilbage på ret kurs, men det sætter dagens begivenheder spørgsmåltegn ved.
På udebane mod London-klubben Fulham løb Rafael Benitez mandskab ind i et pinligt 3-1 nederlag.
Mest alarmerende var det, at holdet løb ind i hele to røde kort. Philipp Degen og anfører Jamie Carragher måtte gå den tunge gang. Begge så direkte rødt.
For Fulham åbnede Bobby Zamora scoringen inden Fernando Torres udlignede efter 42 minutter. Men nedturen tog fart efter pausen for Liverpool.
Erik Nevland bragte Fulham foran efter 73 minutter. Clint Dempse slog sejren fast med tre minutter igen.
Anderledes muntert forløb lørdagen for Chelsea, der besejrede Bolton hele 4-0 på udebane.
Frank Lampard åbnede scoringen på straffe lige før pausen i en situation, hvor Jlloyd Samuel så rødt. Den tidligere Barca- og Porto-spiller Deco udbyggede føringen efter én time.
Efter et selvmål lukkede Didier Drogba festen i kampens slutning.