Da dommen faldt over Amagermanden, var dna-spor noget af det helt centrale, som fældede ham. Politiet fandt nemlig frem til seriemorderen ved at kæde biologiske beviser fra flere gerningssteder sammen med en mand i deres dna-register.
Og den slags sammenkoblinger, hvor politiet benytter dna registeret fra personer, som har været sigtet for forbrydelser med en strafferamme på mindst halvandet år, er med til at sende flere og flere forbrydere bag lås og slå.
Sådan lyder det fra Jørn Gravesen, der er politiinspektør og chef for Rigspolitiets National Kriminalteknisk Enhed.
"Der er ingen tvivl om, at dna bidrager på den positive måde til, at vi opklarer flere sager i dag," siger han til Newspaq.
Årligt havner der godt 10.000 nye personer i registret, der alle som minimum er blevet sigtet for forbrydelser, der giver 18 måneders fængsel og derover.
Siden december 2009 er antallet af folk i registret steget med 41 procent, så der i dag er dna samlet fra næsten 80.000 personer. Det viser nye tal, som Newspaq har fået adgang til.
De sager, som oftest bliver opklaret via dna-spor, er indbrud-, hærværk- og voldssager.
"Vi er vældige tilfredse med dna-registeret. Det har på sin egen helt enestående måde biddraget til at få opklaret både vanskelige, men også helt almindelige sager, hvor vi formentlig ikke havde haft held med at opklare dem på anden vis," understreger Jørn Gravesen.
Kritikken af systemet går på, at man kan havne i registeret, hvis blot man har været sigtet. Og det er betænkeligt, at så mange ryger under politiets overvågning, mener professor Peter Erik Blume.
"Det er i orden, hvis man er dømt. Men hvis man ikke er, er det jo at betragte som et indgreb i ens privatliv at få registeret ens dna, hvilket Menneskerettighedsdomstolen også har sagt," siger juraprofessor i persondataret, Peter Erik Blume.
Mens vi herhjemme registrerer ved forbrydelser, der giver 18 måneder eller derover, har lande i eksempelvis Sydeuropa en væsentligt strammere lovgivning. I Portugal er grænsen for optagelse ,at man dømmes for en forbrydelse der giver 3 år eller mere i fængsel. I Belgien er samme grænse på 5 år.
Personer registreret i dna-systemet:
Ultimo februar 2012: 79611 personer
Ultimo december 2011: 77500 personer
Ultimo december 2010: 66916 personer
Ultimo december 2009: 56323 personer
Kilde: Rigspolitiet