Der er gode nyheder til de dele af landet, som i løbet af fredagen har været hårdest ramt af det vilde stormvejr.
Varslen om storm - som især været over Nordjylland og Thy det meste af dagen - ophører, lød det klokken 17.46 fra Danmarks Meterologisk Institut.
Samtidig melder vejreksperterne, at der er forhøjet vandstand i indre farvand og ved Østersøen.
Også ved Limfjorden og langs den jyske Skagerrak kyst stiger vandet, som følge af dagen vilde vejr.
I Limfjorden ventes vandstanden de næste 24 timer at stige mellem 130 og 160 centimeter over den såkaldte Dansk Vertikal Reference.
Nogle steder vil den måske også kunne stige til over 1.8 meter - eller det sammen som en fuldvoksen mand - lyder det videre fra Danmarks Meterologisk Institut. Først søndag ventes vandstanden under 130 centimeter.
Vandstanden ved den sjællandske nordkysten og den nordlige del af Øresund ventes at nå et sted mellem 120 og 140 centimeter over den vertikale reference. Den vil først rigtigt kulminere i morgen.