Mange mener, at kaffe er fundamentet for bevidsthed. Man kan ikke starte dagen uden en kop eller tre.
Men det viser sig at den obligatoriske morgenkaffe, inden arbejdet kalder, er fuldstændig unødvendig. Reelt gør den mere skade end gavn.
Det mener den amerikanske hjerneforsker Steven Miller, og påpeger at virkningen er ren indbildning. Det skriver BT.
Han fortæller, at morgenkaffen ikke hjælper os til at vågne, fordi kroppens cortisol-niveau i dette tidsrum er meget høj. Cortisol er et stresshormon i kroppen, og for de fleste mennesker er dette meget højt netop i tidsrummet 8 til 9. Det betyder at hjernen er mest vågen på dette tidspunkt, og at kaffen er helt unødvendig.
Faktisk mener Steven Miller, at det kan være skadeligt for din krop at drikke meget kaffe om morgenen, idet kroppen i virkeligheden ikke har behov for det, fortæller han til BT
Han mener dog ikke, at man skal droppe morgenkaffen helt. Venter man med kaffen til mellem klokken 9.30 og 11.30 har den bedst virkning. Det er her vores hjerner er mest inaktive, skriver BT.
Kilde: BT