Når du beslutter at lade dine børn vaccinere, gør du det sikkert for at undgå de specifikke sygdomme, vaccinen er rettet mod.
Mæslingevaccinen skal beskytte mod mæslinger, kighostevaccine skal beskytte mod kighoste og poliovaccinen mod polio.
Men mange studier har indikeret, at de såkaldte 'levende' vacciner, som indeholder levende, men svækket virus, også kan forbedre børns generelle helbredstilstand: De lader simpelthen til at reducere risiko for sygdom og død i en grad, der langtfra kun kan forklares af effekten på de specifikke sygdomme, de skulle beskytte imod. Det skriver Videnskab.dk.
Læs mere på Videnskab.dk: Afgørende skridt på vejen mod en vaccine mod al influenza
Noget tyder dog på, at det ikke er lige meget, hvornår man giver hvilke vacciner, og nu skal et nyt dansk forskningsprojekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd, undersøge, hvilken betydning forskellige vacciner og rækkefølgen af dem kan have for effekten på danske børns generelle helbredstilstand.
»Ideen om, at levende vacciner også kan gøre immunforsvaret generelt bedre til at håndtere andre infektioner, er resultatet af en række studier primært af børn i Afrika, som tidligere er lavet af forskere fra den forskningsgruppe, jeg sidder i,« forklarer postdoc Signe Sørup fra Grundforskningsfondens Center for Vitaminer og Vacciner på Statens Serum Institut, der leder projektet.
»Her kunne man se, at dødeligheden for afrikanske børn faldt helt vildt, efter at de havde fået den levende mæslingevaccine. Det var underligt, for der var slet ikke så mange, der var døde af mæslinger året før, hvor der ikke var givet nogen mæslingevaccine.«
Levende vacciner beskytter bedst
Det var imidlertid ikke det eneste, forskerne fandt ud af i Afrika. De kunne også se, at ikke alle vacciner havde den samme bonuseffekt som mæslingevaccinen.
Man taler om, at der er to typer vacciner: På den ene side de 'levende' vacciner, som vi kender fra den vaccine for mæslinger, fåresyge og røde hunde, der er en del af det danske vaccineprogram. De indeholder sygdommens organisme i en svækket form, så man ikke bliver syg af den, men alligevel opnår den beskyttende effekt mod mæslinger, fåresyge og røde hunde.
På den anden side er de såkaldte 'inaktiverede' eller 'dræbte' vacciner, som vi kender fra DiTeKiPolHib-vaccinen mod blandt andet difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Her slukker man helt for sygdommens organisme, så den ikke længere er levende.
Læs mere på Videnskab.dk: Aids-vaccinen skal nok komme
Begge typer vacciner kan være nok så effektive over for de specifikke sygdomme, de er målrettet mod, men ifølge Signe Sørup viste studierne fra Afrika, at de ikke har den samme effekt på det generelle helbred:
»Det lader til, at det er den seneste vaccine, et barn har fået, der påvirker den generelle helbredstilstand mest, og de børn, hvis seneste vaccine havde været levende, havde mindre risiko for at blive syge og dø, end dem, hvis seneste vaccine havde været inaktiveret.«
Skal undersøge effekten af levende og inaktiverede vacciner i Danmark
Nu er der jo store forskelle på, hvilken effekt en vaccine kan forventes at have på den generelle helbredstilstand i et afrikansk lavindkomstland og i et højindkomstland som Danmark, hvor den generelle sundhed og ernæring vil være helt anderledes.
Signe Sørup leverede imidlertid allerede i sin ph.d.-afhandling fra 2014 de første indikationer på, at mønsteret i vaccinernes effekt på børns generelle helbred også kan findes i Danmark.
Ved hjælp af data fra det danske sygesikringsregister og en lang række andre danske registre kunne hun her blandt andet vise, at børn, der senest var blevet vaccineret med den levende mæslingevaccine, havde 14 procent færre hospitalsindlæggelser sammenlignet med dem, der senest var vaccineret med den inaktiverede vaccine mod blandt andet difteri, stivkrampe og kighoste.
Ændringer i vaccineprogrammet kan ændre effekt af vacciner
Fordi vaccinerne ikke har samme effekt på børnenes generelle helbred, kan ændringer i vaccineprogrammet muligvis påvirke børnenes generelle sundhed.
Siden Signe Sørups ph.d.-afhandling har man i Danmark indført en ny inaktiveret vaccine, der ved introduktionen nogle gange blev givet samtidig med den levende MFR-vaccine og derefter blev givet samtidig med den inaktiverede vaccine mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og andre sygdomme.
Læs mere på Videnskab.dk: Bange for kanyler? Fremtidens vacciner kommer i pilleform
Det er blandt andet effekten af den, hun i det nye projekt skal undersøge ved at sammenholde vaccinationsoplysninger fra sygesikringsregisteret og oplysninger om de enkelte børns hospitalsindlæggelser og medicinforbrug.
»I 2007 inkluderede man en pneumokokvaccine i det danske vaccinationsprogram. Den har blandt andet til formål at beskytte mod meningitis og alvorlige blodforgiftninger forårsaget af pneumokokker. Nogle pneumokokker kan også forårsage lungebetændelse og andre nedre luftvejsinfektioner, som MFR-vaccinen viste sig særligt at beskytte imod. Derfor er det relevant at se, hvordan introduktionen af den nye inaktive vaccine påvirker de positive resultater, vi tidligere har set,« siger Signe Sørup.
Læs mere om, hvilken form for vaccine børn bør få som den sidste, på Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Vandlopper skal give os pighvar og tun i køledisken
»Chokerende«: Geologer finder materiale ældre end Månen
Voldtægtsofre lider af en række fysiske sygdomme - også før overgreb