Børge Kirsmeier, som i dag er 64, var ikke én af dem, der tænkte i nedslidning og tidlig tilbagetrækning fra arbejdslivet. Han havde regnet med, at han skulle fortsætte i sit arbejde som taxachauffør, til han var 70.
Men diabetes satte en stopper for den plan, allerede da han var 52. Han var på det tidspunkt plaget af store sår på benene, som ikke ville komme sig, og bevægede sig rundt i specialfodtøj på grund af dårligt blodomløb.
- Jeg måtte holde op med at arbejde i 2004 og fik uden problemer førtidspension i 2007. Derefter fortsatte det med sår, der ikke ville hele, indtil det i 2014 var så slemt, at jeg måtte have venstre ben amputeret lige under knæet. Året efter skete det samme med højre ben, fortæller den tidligere taxachauffør fra Albertslund.
Det går med proteser
Børge Kirsmeier er glad for, at han har fået lov til at beholde sine knæ og den bevægelsesfunktion, der ligger i dem. Det betyder, at han ved hjælp af proteser er i stand til at gå nogenlunde ubesværet og også må køre bil – bare ikke erhvervsmæssigt. Der er heller ikke kommet flere sår på benene.
- Til gengæld er jeg lige blevet opereret i det ene øje, efter jeg havde haft blødninger, så jeg ikke kunne se. Nu er synet kommet tilbage, men når man har diabetes, er frygten for at blive blind sådan noget, der plager én, fortæller han.
Nyresvigt og hjertesygdom er andre af de lidelser, man kan frygte som diabetespatient.
Drak halvanden liter i timen
Børge Kirsmeier anede uråd, da han for omkring 30 år siden begyndte at lide af en fuldstændig umådeholden tørst. Han var oppe på at drikke halvanden liter væske i timen.
- Når du drikker så meget, kan du til sidst heller ikke sove, for du skal jo også af med det vand, fortæller han.
Han gik til lægen, som ikke var i tvivl om, at det drejede sig om diabetes. Børge Kirsmeier blev sat i medicinsk behandling og kom på en diæt bestående af grov og fedtfattig kost.
På den måde gik det godt i de næste 15 år, hvor han også var i stand til at passe sit arbejde som taxachauffør.
200.000 har diabetes uden at vide det
Omkring årtusindeskiftet var det imidlertid ikke længere muligt at styre sygdommen uden insulin, og alligevel begyndte der at støde forskelige komplikationer til. Kæmpesår på benene, som det var svært at komme af med igen.
- På et tidspunkt fik jeg ét på hælen, og det endte med, at de måtte skære halvdelen af hælen af og tage noget fra ryggen og sætte derned i stedet.
Flere hundrede tusinde danskere går ifølge Diabetesforeningen rundt med diabetes uden at vide det, og endnu flere har forstadier til sygdommen. Børge Kirsmeiers råd er, at man skal sørge for at leve sundt, så risikoen for sygdommen minimeres. Og komme hurtigt til læge, hvis der er den mindste risiko for, at den alligevel har ramt én.
Godt med opmærksomhed om diabetes
Det er godt, at der med Verden Diabetesdag i dag skabes opmærksomhed om sygdommen, mener Børge Kirsmeier.
- Jeg var arveligt disponeret for sygdommen fra min mors side. Men jeg var nok også selv skyld i, at den brød ud. Jeg levede usundt og fik ikke nogen videre motion. Og så var jeg kraftig – det er jo sådan, at jo federe man er, desto større risiko har man også for sukkersyge. Jeg var vel oppe på at veje 125 kg, da sygdommen brød ud, og det er for meget, selv for en mand på 198, siger han.
Træthed, dårlig heling af sår og synsforstyrrelser er ud over overdreven tørst nogle af de vigtigste symptomer på diabetes.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.