Det er tilsyneladende bedre at have en søster end en bror. En ny britisk undersøgelse viser i hvert fald, at folk, der vokser op med en søster, har større chance for at blive glade og afbalancerede.
Ifølge forskerne fra Ulster Universitet skyldes det blandt andet, at familier med døtre er mere åbne og villige til at tale om følelser.
"Det er fundamentalt for helbredet at kunne udtrykke sine følelser, og det at have søstre i familierne hjælper på det," siger Professor Tony Cassidy til BBC.
Han understreger samtidig, at mange af forsøgspersonerne var vokset op som skilsmissebørn, og her var vigtigheden af en søster endnu mere tydelig.
"Jeg tror, at disse resultater kan bruges af folk, der tilbyder hjælp til familier og børn. Vi skal måske til at tænke anderledes, når det handler om familier med mange drenge," forklarer Tony Cassidy.
Geri Burnikell, der er arbejder for den britiske support-linje, kalder undersøgelsen for interessant og forklarer, at den også stemmer overens med deres erfaringer.