Tirsdag var det tid til den traditionsrige kongejagt i Gribskov. Her havde pressen mulighed for at stille spørgsmål til Prins Henrik, der for nylig fik to nye familiemedlemmer. Og prinsen lagde ikke fingre imellem, da han skulle kommentere på Frederik og Marys nyfødte tvillinger.
"Tvillingerne er meget grimme," sagde prinsen ifølge B.T. Der dog kvitterede med et smil.
"Nej, de er meget søde, men jeg vil ikke sige smukke. Og forældrene har det godt. kronprinsessen er i fin form," sagde farfar Henrik til B.T
Pressen ville vide, hvornår Joachim, der endnu ikke har set tvillingerne, ville komme forbi.
"Det ved jeg ikke, for han er ude i den store verden. Jeg ved ikke, hvornår han kommer hjem," sagde Prins Henrik.