Udsigten til økonomisk vækst er på ingen måder prangende, men nu ser det trods alt ud til at blive lidt bedre.
Det siger cheføkonom Klaus Rasmussen i landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI), efter at EU-Kommissionen har fremlagt en ny prognose, hvor dansk vækst spås til 0,8 procent i år og 1,7 procent næste år.
- Det bliver på ingen måde prangende i år. De fleste ventede en vækst på 1,5 procent, men det er åbenlyst, at vi skal være glade, hvis vi blot nærmer os en procent.
- Til næste år ser det da heldigvis lidt mere fornuftigt ud, og der ventes også lidt højere vækst i eurolandene, siger Klaus Rasmussen til Ritzau.
Gennem lang tid har økonomer ventet vækst, og den er endnu ikke kommet ordentlig op i gear. Hvad får dig til at tro, at det vil holde denne gang?
- Det er da rigtigt, at det jo så vældigt positivt ud indtil den tidlige sommer i år. Siden er der sket noget i eurolandene, som har ført til et lavere investeringsniveau.
- Særligt tysk økonomi så positiv ud, men forventningerne blev lige pludselig ikke indfriet. Det har vi set før. Men denne gang kom det meget mere som en overraskelse, fordi svækkelsen kom i løbet af så kort tid.
- Det ser lidt bedre ud nu, der ventes vækst næste år, og det håber vi på, svarer Klaus Rasmussen.
Eksporten af danske varer udgør halvdelen af den samlede danske produktion, målt i bruttonationalproduktet, BNP. DI venter, at dansk eksport kan vokse med fire procent næste år - lidt mere end EU-Kommissionens ny skøn på 3,7 procent.
- Vi venter en vækst i eksporten på fire procent, men vi har set nedjusteringer for den økonomiske vækst i Frankrig og Tyskland. Det kan give anledning til, at vi må skrue ned, men vi ligger ikke så langt fra EU-Kommissionens skøn, siger Klaus Rasmussen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.