Allerede fra i morgen skulle grænsen mellem Danmark og Tyskland være mere bevogtet af toldere og videokameraer. Men bøvl i papirarbejdet og et samråd i Folketinget udskyder den øgede kontrol, som Dansk Folkeparti fik presset igennem 2020-forhandlingerne.
Selvom grænsen altså ligner sig i morgen, så er der ikke panik hos ophavsmændende.
"Havde vi 90 mandater, så havde vi da allerhelst set, at den trådte i kraft i morgen. Men nu har vi ventet i ti år på mere grænsekontrol, så vi kan godt vente en uge ekstra," siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, til Newspaq.
Dansk Folkeparti fik trumfet mere grænsekontrol igennem med hjælp fra regeringen og kristendemokraten. Umiddelbart efter forslaget var forhandlet på plads, gik Socialdemokraterne og SF ud og sagde, at de støtter flere toldere ved grænsen.
Nu håber Dansk Folkeparti, at de de to røde partier fortsat støtter forslaget, selvom der uden om S og SF er et flertal på plads.
"Villy Søvndal (SF) har jo været ude og tale om fire tykke toldere, og han har sået tvivl om toldernes kompetencer. Nu skal vi holde samråd i næste uge, hvor det sidste skal på plads, og jeg håber, at S og SF fortsat vil støtte mere grænsekontrol," siger Peter Skaarup.
Han påpeger, at han håber på bred politisk støtte til mere kontrol mellem Tyskland og Danmark.
Grænsekontrollen blev kraftig reduceret i 2001, da Danmark trådten ind i Schengen-aftalen om mere åbne grænser i EU.