Diplomater fra andre EU-lande skal kunne stille op og stemme, når der er valg til en af landets 98 kommunalbestyrelser, fem regionsråd samt Europa-parlamentet.

Det fremgår af regeringens lovkatalog for det netop indledte folketingsår.

Men allerede nu skyder regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, med skarpt efter lovforslaget.

"Det er jeg ubetinget modstander af. Dansk valgret udøves af danske statsborgere, fordi det selvfølgelig er danskerne, der regerer i Danmark," siger partiets indfødsretsordfører Søren Krarup til Newspaq.

"Det forslag vil jeg bekæmpe, så godt jeg kan. Det er hele kernen i Danmarks eksistens som selvstændig stat, at danskerne udøver selvbestemmelse," siger han videre.

Krarup er i forvejen modstander af, at udlændinge har valgret herhjemme.

"Forslaget er resultat af en henvendelse fra EU's miljøagentur i København til EU-kommissionen. Nogle ansatte var simpelthen utilfredse med, at de ikke kunne stemme til EU-parlamentsvalget i 2009," forklarer Nicoline Nyholm Miller, der er valgkonsulent i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Allerede i dag har EU-borgere ret til at stille op og stemme til de tre mindre valg herhjemme. Med forslaget vil også EU-diplomaterne opnå den ret.

Grunden til, at diplomaterne hidtil har været holdt uden for det gode selskab er, at de ikke er opført i CPR-registret.

"Der vil komme et system, hvor diplomaterne skal gå ned i kommunen og sige, at de vil optages på valglisten. Det vil så være op til kommunen finde ud af, hvordan de gør rent praktisk," fortæller valgkonsulenten videre.

Forslaget anslås at omfatte omkring 1.600 EU-diplomater med bopæl her i landet.

Det har ikke tirsdag eftermiddag været muligt at få kommentar fra regeringen til Dansk Folkepartis modstand.