- Jeg ved, hvor du bor.
Sådan lyder det for tit på hovedstadens skadestuer.
Patienter, der er trætte af at vente, uddeler verbale tæsk til læger og sygeplejersker. I flere og flere tilfælde slutter skideballen med en trussel. Derfor har politikerne i Region Hovedstaden besluttet at iværksætte en kampagne.
- Der er tit berusede og bange patienter på en akutklinik, så skideballer og trusler kan ikke helt forhindres, men det skal heller ikke tage overhånd, siger Leila Lindén (S) fra regionsrådet.
Politikerne begrunder kampagnen med, at der er en stigende tendens til, at patienter og pårørende opfører sig "voldsomt, ubehøvlet eller endda truende" over for personalet ved ventetid.
En tendens, som sygeplejerskernes fagforening bekræfter.
- Tidligere var det typisk fulde folk og psykisk syge, der truede, men det har ændret sig. Nu kan det være en far med et barn på armen, der råber: Jeg kommer efter dig, siger Vibeke Westh, der er lokalformand for Dansk Sygeplejeråd i hovedstaden.
"Hvornår bliver ordene til knytnæveslag?"
Kampagnen består blandt andet af en film, der nu vises på skadestuerne. Filmen forklarer, hvorfor der tit er ventetid. Den slutter med en løftet pegefinger til patienter og pårørende.
- Hold en god tone. Vi arbejder for, at du får en god behandling. Tak for din tålmodighed, siger en tegnefilmsfigur i hvid kittel.
Dansk Sygeplejeråd synes, at kampagnen er et godt initiativ, fordi trusler har store konsekvenser.
- En ting er at holde de verbale slag ud, men der er jo også utrygheden. Hvornår bliver ordene til knytnæveslag? Hvis du bliver truet igen og igen, skal der ikke meget til at knække dig til sidst, siger lokalformand Vibeke Westh.
Skuffelse rammer sygeplejersker
Siden årsskiftet har indbyggerne i hovedstaden ringet til 1813-telefonen i stedet for vagtlægen, når de blev syge eller kom til skade uden for de praktiserende lægers åbningstid.
Ordningen har været genstand for massiv kritik, blandt andet fordi der har været lang ventetid på linjen.
Når patienterne ankommer til skadestuen er der også ventetid. Nye tal fra Region Hovedstaden viser, at en patient typisk venter knap 30 minutter i regionen i tredje kvartal.
Ifølge regionsrådspolitiker Leila Lindén har patienter og pårørende haft for høje forventninger til ordningen. Hun tror, at det er den skuffelse, som sygeplejerskerne nu får at føle.
- Du kan ikke forvente, at du kommer til i det øjeblik, din storetå er inden for døren. Hvis du har en tid klokken to, kan der komme en patient med hjertestop klokken fem minutter i to, der skal behandles før dig. Der sker altid noget akut på en akutklinik, og det er det, kampagnen skal forklare patienterne, siger hun.
Fagforening: Mere end tegnefilm, tak
Men en kampagne er langt fra nok, mener Dansk Sygeplejeråd.
- Der er ikke hænder nok. Der er afsat penge til mere personale, men det svarer til cirka en sygeplejerske per akutklinik. Hvis der var flere på vagt, ville ventetiden bliver kortere, og det ville være lettere at håndtere aggressive patienter, siger lokalformand Vibeke Westh.
I september afsatte Region Hovedstaden fem millioner ekstra årligt til ansættelse af flere læger og sygeplejersker, men kronerne bliver ikke ved med at rulle ind på skadestuerne.
- Der er ikke flere penge på vej. Hele det akutte område er blevet opnormeret for at få ventetiden ned. En fagforening skal jo sige, at der skal flere hænder til, siger Leila Lindén fra regionsrådet.