Klodens vejr går amok.
Styrtregn har begravet Australien i vandmasserne og forvandlet et landområde på størrelse med Tyskland og Frankrig til en katastrofe-zone.
Samme katastrofevejr har ramt Brasilien, hvor oversvømmelser og mudderskred har slået hundredevis af mennesker ihjel.
Snestorme har lukket det østlige USA, skabt kæmpeproblemer i New York og tidligere på ugen skete så det "ekstremt udsædvanlige", at der ligger sne i 49 ud af 50 amerikanske stater.
Der er formentligt to grunde til de vilde vejrforhold, skriver CNN. Det drejer sig om kombinationen af 'La Niña' og 'den Nordatlantiske Oscillation'.
Begge fænomener handler om det yderst komplekse samspil mellem ocean og atmosfære, som styrer svingninger i vejret og kan give kraftige regnskyl visse steder på kloden .
Kilde: CNN