Det var angiveligt et forsøg på at give Facebook et hak i troværdigheden, der fik klip med hård porno og en nøgen Justin Bieber til at optræde på brugernes profiler.
Et lille program, et såkaldt script, blev sendt til folk på Facebook, og som ringe i vandet klikkede brugere på lokkende temaer som dyremishandling, hård porno og Justin Bieber nøgen.
Ekspert i sociale medier, Thomas Bigum, forklarer, at under normale omstændigheder ville formålet på angrebet have været penge, men at der i dette tilfælde ikke har været tegn på, at der er økonomiske bagtanker med angrebet.
"Mottoet er jo: Facebook er ikke et sted der skal være porno. Punktum. Så de får et hak i deres stolthed og deres images med det her angreb. Kilder peger på, at bagmændene er en gruppe, der kalder sig Anonymous, som står bag angrebet," siger han til Newspaq.
Et sådan forsøg på at sprede virus, der kan smitte andre, lokker ofte med store pengepræmier, forklarer Thomas Bigum.
Hvis man vil undgå at de voldsomme billeder havner på ens væg, skal man i følge Thomas Bignum bruge sin sunde fornuft og lade være med at klikke på 'scripts', der lokker med pengepræmier.
"Der er næsten altid ugler i mosen, hvis der bliver lokket med meget store præmier eller lidt for gode tilbud," forklarer Thomas Bigum.
Og fortsætter.
"Lad være med at kopiere en kode og sige ja, når din computer spørger dig: er du sikker?"
Facebook er i følge FacebookNyt igang med at løse problemet.