Rygterne er igen blusset op om en film om den nye amerikanske præsident Barack Obama, og det får nogle af de mest profilerede sorte skuespillere til så småt at køre sig i stilling.
Will Smith var ikke sen til at melde sig under fanerne, da valget var afgjort og muligheden for en film om den vigtigst sorte mand i USA's historie blev en realitet.
Nu har endnu en kombattant meldt sig ind i kampen. Den oscarvindende Denzel Washington har spillet en del suspekte typer som i 'American Gangster' og 'Training Day', som gav ham en Oscar, men har da også erfaring med historiske karakterer som 'Malcom X' i Spike Lees oscarnominerede film af samme navn fra 1992. Det skriver daillystar.com.
Det er ikke første gang Denzel Washington udtrykker ønske om at spille den første sorte amerikanske præsident, men denne gang bakker han det op med en noget opsigtsvækkende udtalelse.
"Det er præsidentens forslag," siger han.
Skuespillerne er altså klar. Nu mangler småting som producent, instruktør osv.