Stella Rimington er et arketypisk eksempel på, at Miss Moneypenny og James Bond tilhører en fjern galakse fyldt med romantisk spionfiktion. Farverne i hendes tøj er neddæmpede, holdt i selvudslettende grå – parat til at gå i ét med tapetet, hvis det skulle blive nødvendigt. Pagehåret er praktisk og skoene med de runde snuder optimerer blodgennemstrømningen bedst muligt. Rimington ligner kort sagt en skoleinspektør på en Public School lige ved et minedistrikt i Nordengland.

Det eneste der afslører, at den midaldrende kvinde ikke er en fru hvem-som-helst, er hendes faste, selvsikre blik og de fuldstændig korrekte sætninger, som er klinisk blottet for metaforer. Måske en gammel vane fra hendes tid som øverste chef for efterretningstjenesten MI5, hvor der ikke er råd til misforståelser.

Chokerende bog

Siden hun i 1996 sagde farvel til en af de vigtigste poster i det engelske samfund har Stella Rimington til gengæld gjort alt for at ryste embedsmands-anonymiteten af sig. Først skrev hun, helt uhørt, en selvbiografi om sin tid i MI5, hvilket satte den, indtil da, hemmelighedsfulde institution på den anden ende.

»Det kom som et chok for MI5, at jeg rent faktisk havde skrevet den bog, og der er stadig nogle i regeringen, som ikke er tilfredse med min beslutning,« siger Stella Remington med et nøgternt tonefald.

Biografien er et efterskrift over en imponerende karriere, som begyndte på et tropefugtigt kontor i Indien og som 30 år senere endte på toppen af efterretningstjenestens kringlede organisationsdiagram. Bogen er desuden krydret med oplysninger omkring MI5, som ellers kun havde været den absolutte inderkreds forundt.

Og som om det ikke var nok, sendte Remington i 2004 sin første spion-thriller på gaden, hvor der af gode grunde er professionel vægt bag passagerne om MI5 s praktiske arbejdsmetoder. Bogen var yderligere med til at skille vandene på de kilometerlange gange i MI5 s spritnye hovedkontor ved Themsen.

»Men de fleste af mine tidligere kolleger er faktisk glade for mine spion-bøger. Jeg har en aftale med MI5, om at jeg skal indlevere manuskriptet til dem, så de sikrer, at jeg ikke ved et uheld skriver om noget, som de faktisk er i gang med at lave lige nu,« siger Stella Rimington.

Muslimsk boghandel

Hun lægger ikke skjul på at undercover-agenten Liz Carlyle i hendes spionbøger bygger på egne erfaringer som chef i den engelske efterretningstjeneste og ikke mindst som mor til to børn.

»Hun føler, at hendes liv er noget rod, og hun blander konstant sit arbejde sammen med sit privatliv. Hun arbejder også med folkene i marken, ligesom jeg gjorde, og hun stiller sig selv det samme spørgsmål: Er det rimeligt at bede folk om at risikere deres liv for at få de informationer, du har brug for.«

Ifølge Stella Remington er det ikke tilfældigt, at en muslimsk boghandel er centrum i hendes nye spion-thriller, der på dansk hedder Hemmeligt våben . Efter terroraktionen for to år siden i London, da 52 mennesker mistede livet, kom det frem, at muslimske ekstremister brugte en muslimsk boghandel i Birmingham som rekrutteringssted.

»Bogen skulle være så realistisk som overhovedet muligt,« forklarer Remington.

Hun frygter ikke, at bøger om forestående terroraktioner, som er skrevet af en forhenværende topchef for MI5, er med til at gøre befolkningerne i Vesten endnu mere paranoide.

»For det første er paranoia ikke i efterretningstjenesternes interesse. Derfor skal de være åbne og fortælle offentligheden, hvad de reelle risici er. Som i borger er der jo større risiko for at blive kørt ned af en bus end at blive offer for et terrorangreb. Og så tror jeg, at mine bøger viser, at der er kompetente mennesker derude, som indtil videre beskytter os med rimelig succes.«

Hemmeligt våben . Stella Rimington. 320 s. 249 kr. Aschehoug. Udkommer onsdag den 13. juni.