Deep Purple er i den mærkelige situation, at de opfordrer deres fans til ikke at købe deres musik.
De har fået deres pladeselskab SonyBMG til at trække at live-album ud af handlen.
Bandets forsanger Ian Gillian havde åbenbart ikke givet sin accept til, at koncerten kunne udkomme, skriver Guardian.
Albummet med titlen ’NEC’ blev optaget til en koncert i Birmingham i 1993, og sangeren erindrer koncerter som en af bandets værste nogensinde.
Ian Gillian fortalte i tirsdags BBC Radio, at Deep Purple var stærkt præget af interne spændinger i 1993, og at koncerten derfor var »rædselsfuld.«
»Det var et af lavpunkterne i mit liv – ja, det gjaldt faktisk os alle.«
Gillian mener, at det var forkert at udsende albummet, og kalder sit pladeselskab for »opportunistiske spekulanter.«
Tilbagetrækningen af albummet er dog ret besynderlig. For albummet har været i handlen før.
Koncerten blev udsendt som et live-album kort efter at koncerten havde fundet sted i 1993, og dengang var der ingen protester fra bandet. Men måske har bandet haft travlt med interne skænderier på det tidspunkt.
Der er allerede solgt 2.000 eksemplarer af genudgivelsen, men SonyBMG trækker resten af oplaget hjem.
Deep Purple er i dag heavy metal legender i kraft af deres karriere i 70’erne.
Bandet er bedst kendt for hittet ’Smoke on the Water’, som enhver med en guitar i hånden på et eller tidspunkt har forsøgt sig med.