Pensionsalderen ligger for mange langt ude i fremtiden. Men derfor behøver tankerne om opsparingen ikke at gøre det samme, for så er der ikke meget at tage af, når den tid kommer.
Men hvad er det vigtigste at spørge sin pensionsrådgiver om, hvis man er helt grøn på området? Det har PensionDanmark hjulpet med at finde frem til for Ritzau Fokus.
1) Hvilke opsparingstyper har jeg - passer de til mine udbetalingsønsker?
Vil du have adgang til et engangsbeløb, når du går på pension? Eller er det vigtigt for dig at supplere med løbende udbetalinger? Det er overvejelser, du skal gøre dig.
Økonomisk rådgiver Anders Valdemar Juhl fra Uvildigraad råder til, at man overvejer at benytte flere forskellige opsparingstyper, så man får en kombination af engangsudbetaling, ratepension og livslang pension.
2) Hvis jeg indbetaler som nu, hvor meget står jeg så til at få udbetalt, når jeg går på pension - og er det tilstrækkeligt?
Spørg ind til, hvor meget du kommer til at have til rådighed, når du går på pension med den nuværende opsparing.
Tommelfingerreglen hedder ifølge Anders Valdemar Juhl, at man skal spare 15 procent af sin løn op - det vil typisk være fordelt mellem arbejdsgiver og selvbetalt pension.
Selv om det er vigtigt at få sparet op, bliver indbetalingen også nødt til at afspejle den nuværende livssituation, og hvad man har råd til. Derfor kan det være en fordel at arbejde med femårsplaner.
- Hvis man korter det ned til nogle femårsplaner, er det lettere at forholde sig til. Hvis man gerne vil købe bolig inden for de næste fem år, så er det vigtigt, at man ikke har bundet alle sine penge i en pensionsopsparing, lyder rådet fra Anders Valdemar Juhl.
3) Hvilke investeringsrisikoprofiler kan jeg vælge imellem?
Spørg ind til de forskellige investeringsrisikoprofiler, så du kan overveje, hvad du har temperament til.
Kan du leve med et negativt afkast nogle år og tilsvarende positivt andre år?
Generelt er det sådan, at man i dag skal have en større risiko for at få det samme afkast sammenlignet med tidligere, fortæller Anders Valdemar Juhl.
4) Hvad betaler jeg i omkostninger?
Omkostningerne har stor betydning for, hvad du i sidste ende får udbetalt. Og hvis ikke du ved, hvad du skal spørge efter, er det let bare at vælge det, rådgiveren anbefaler, fortæller Anders Valdemar Juhl.
- Det, man typisk får oplyst af sin rådgiver, er de direkte plejeomkostninger, og det er for manges vedkommende nærmest kun en tredjedel af den samlede omkostning. De sidste to tredjedele, dem trækker selskabet fra afkastet, før de oplyser afkastet, siger den økonomiske rådgiver.
5) Hvad har jeg fået i afkast?
Spørg ind til, hvad du har fået af afkast på dine investeringer, og hvad der er af øvrige muligheder.
- Man skal forhøre sig om investeringsmulighederne. Selskaberne og bankerne har jo en interesse i at sælge deres egne investeringsprodukter. For det er der, deres indtjening er størst, siger Anders Valdemar Juhl.
6) Hvordan er jeg og min familie sikret, hvis der sker mig noget alvorligt - og er det tilstrækkeligt? Hvem er sikret udbetalingen i tilfælde af min død?
Sørg for at få overblik over, hvordan din økonomi er sammensat. Har du nogle gældsposter, forpligtelse i forhold til forsørgelse af et barn, samlever eller ægtefælle, råder Anders Valdemar Juhl.
7) Har jeg pensionsordninger stående i flere selskaber - og hvad koster det mig i omkostninger?
Få overblik over, om du har klatpensioner i flere selskaber, og om det kan svare sig at samle dem ét sted. Du kan se dine forskellige ordninger på pensionsinfo.dk og logge på med NemID.
Undersøg dog først, hvilke betingelser du har de enkelte steder, så du ikke sløjfer en fordelagtig opsparing.
/ritzau/FOKUS