Den 17-årige Hannah, der er kendt for tv-programmet 'De unge mødre,' har fået sig en forsinket julegave.
På observationshjemme Sabrogården i Skive, hvor hun bor med datteren, har hun fået besked om, at opholdet på stedet er blevet forlænget med fire måneder.
Kommunen havde ellers truet med at tvangsfjerne barnet, fordi de mente moren satte sine behov før barnets.
"Jeg har fået at vide, at jeg gerne må få forlænget opholdet herovre tre måneder endnu. Så har vi været her i otte måneder. Og hvis det fortsætter, som det gør nu, så stiler de mod, at jeg kan komme ud og bo for mig selv," siger Hannah ifølge bt.dk.
Hun synes, at personalet har skrevet flere anmærkninger om hende, som slet ikke passer.
"Der står i papirerne, at jeg lod Cecilya ligge og skrige inde på legetæppet. Men jeg sad foran hende og snakkede med hende og legede med hende. Jeg har aldrig ladet mit barn ligge og græde. Jeg har altid været der for hende," siger hun.