Danskernes tolerance over for sort arbejde er dalende.
Det skriver Jyllands-Posten med henvisning til nye tal, der viser en stor stigning i antallet af anmeldelser af sort arbejde.
En landsdækkende registrering af de 'sorte' anmeldelser viser således, at man modtaget over 7.000 alene i år. Det svarer til en stigning på 30 procent i forhold til det samlede antal sidste år.
"Antallet af anmeldelser er voldsomt stigende, og det er ikke småtterier, som folk anmelder, men større sager," siger afdelingsleder Jan P. Jensen fra Skat Midt- og Sydsjælland til Jyllands-Postens erhvervsportal, epn.dk.
Ifølge skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) er tallene opløftende. Han benytter samtidig chancen og bebuder stramninger over for køberne af sort arbejde.
"Det er en helt ny kurs i forhold til sort arbejde. Derfor har jeg det også fint med, at flere anmelder sort arbejde," lyder det.
Fire ud af fem anmeldelser er anonyme, men ved de fleste er der gevinst.
Kilde: Jyllands-Posten