Når man sammenligner danskeres privatformue med svenskeres og nordmænds, hører vi til i bunden.
Det viser en ny rapport fra den schweiziske bank Credit Suisse. I 'Global Wealth Report', som banken udgiver hvert år, står der, at voksne danskere i gennemsnit har en formue på næsten 1,3 millioner kroner.
Gennemsnittet hos svenskere ligger til sammenligning på 1,5 millioner kroner, og vores norske venner er skandinaviens rigeste. Den gennemsnitlige personformue i Norge er lidt over en halv million kroner højere end herhjemme - den er i alt godt 1,9 millioner kroner.
Nordmændene indtager en tredjeplads på bankens top ti liste over alle lande. Førstepladsen over lande udenfor Norden løber Schweiz med, efterfulgt af Australien.
Schweizerne har i gennemsnit en formue på næsten 2,9 millioner kroner.
Credit Suisse-rapporten sætter også fokus på, hvordan verdens rigdom er fordelt. Den viser, at verdens én procent rigeste mennesker, ejer 44 procent af verdens rigdom.
Kilde: DR