Pap og papir i den ene spand, plastik i den anden og glas i den tredje spand.
De fleste husholdninger har de senere år fået flere affaldsbeholdere til forskellige typer affald.
Og statistikkerne viser, at vi er blevet bedre til at sortere plastikaffald.
Fra 2014 til 2017 er indsamlingen af plastik ifølge nye tal fra Miljøstyrelsen steget fra 57.635 til 83.833 ton. Det er en stigning på 45 procent.
Det er ifølge Miljøstyrelsen første gang, at der sker en så markant forbedring på området over en årrække.
- Det viser, at danskerne er klar til at gøre en indsats, og det er vigtigt, hvis vi skal øge genanvendelsen af eksempelvis plastik, siger kontorchef Anne Elizabeth Kamstrup i en pressemeddelelse.
Men træerne vokser ikke ind i himmelen.
Der findes nemlig mange typer plastik. Og en stor del af det indsamlede plastik er ikke designet til at skulle genanvendes.
Derfor falder den såkaldte genanvendelsesprocent samlet set fra 42 til 21 procent.
Det vil miljøminister Lea Wermelin (S) nu have gjort noget ved.
- Vi er langt fra grønne dukse i Danmark, når det handler om affald. Tværtimod.
- Men løsningen er selvfølgelig ikke at holde op med at sortere plastikaffald, selv om vi ikke er langt nok, siger hun i en pressemeddelelse.
Løsningen er ifølge ministeren, at der skal bruges færre typer af plastik, og at produkterne i højere grad designes til genanvendelse.
Hun har sendt et lovforslag i høring, som er et første skridt henimod at indføre udvidet producentansvar for emballage i Danmark.
Det betyder, at virksomheder, der sælger emballage, også er ansvarlige for, at emballagen bliver genanvendt, når den bliver til affald.
Samme princip kendes eksempelvis fra det danske pantsystem. Her er det producenter af drikkevarer, der søger for, at deres emballage tages retur og genanvendes.
/ritzau/