En dansk mand mistede i går livet, da han druknede under en badeferie i Thailand.
Manden var på ferie på øen Phuket med sin 20-årige søn. Ulykken skete, da den 57-årige mand søndag var ude og bade på Karon strand. Det skriver den thailanske nyhedsside phuketwan.com.
I følge nyhedssiden havde en livredder advaret de to danskere om, at badeforholdene var dårlige. Over 30 mennesker er indtil videre druknet de første seks måneder på øen Phuket.
Udenrigsministeriet i København bekræfter dødsfaldet og fortæller, at de pårørende er underrettet.