Det var en dansk mand, der sidste år blev dræbt i en togulykke i Indien.
Det oplyser den indiske avis IndiaExpress.com.
Identifikationen er sket efter myndighederne efterlyste manden med billeder på internettet, oplyser avisen.
Der er tale om en 45-årig dansk mand, der faldt af toget nær storbyen Mumbai. Han blev bragt til et hospital, mens hans liv stod ikke til at redde.
Manden blev identificeret ud fra flere vikinge-inspirerede tatoveringer på kroppen, og navnet Helle, der var tatoveret på mandens højre hånd, oplyser avisen.
Det var dog ikke det indiske jernbane-politi, der stod med sagen, der identificerede manden. Det gjorde i stedet den lokale reklamemand Ranjeet Vichare, der kontaktede de skandinaviske ambassader i landet. På den måde blev manden identificeret.
Danskeren havde to uger før sin død været i kontakt med myndighederne i landet, da han havde været udsat for et røveri, hvor blandt andet hans pas og knap 3.000 danske kroner var blevet stjålet.
Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter, at den 45-årige dansker er død, men ønsker ikke at komme med nærmere oplysninger i sagen.
Kilde: Indian Express