Femern Broen til Tyskland og udbygning af Københavns Metro er gigantiske byggerier, der vil skabe tusindvis af arbejdspladser i Danmark. Det løfte bruger politikerne, når de skal overbevise os om at investere milliarder af skattekroner.

Men det er ikke danske arbejdere, der kommer til at nyde godt af de mange nye arbejdspladser, for projekterne vil især give arbejde til udenlandske firmaer, der tager ansatte fra Polen og Tyskland med. Det vurderer forsker i udenlandsk arbejdskraft Klaus Pedersen fra Københavns Universitet.

”De meget teknisk krævende arbejdspladser vil gå til danske virksomheder, men tysk og østeuropæisk arbejdskraft vil blive brugt i de faglærte og ufaglærte job. Men det er også der, hvor arbejdsløsheden er steget mest,” påpeger Klaus Pedersen.

Nye EU-lande

Metroen vil give flere end 4.000 arbejdspladser hvert år fra 2011 og seks år frem. Mens gigantprojektet med Femern Broen vil skabe 6-9.000 arbejdspladser hvert år. Men det er langt fra sikkert, om de arbejdspladser går til de flere end 15.000 arbejdsløse bygningsarbejdere i Danmark.

For siden de seneste store byggeprojekter, er EU blevet udvidet mod øst. Det åbner op for polske firmaer, der sjældent betaler dansk løn. Og de udenlandske arbejdere behøver ikke betale skat, så længe de kun er i landet tre måneder ad gangen.

”Det, der bliver problemet, er at kontrollere, om overenskomsten bliver overholdt. For vi ved ikke, om tyskere og polakker får den løn de skal have, for de melder sig ikke ind i fagforening, når de kun er her i kort tid,” vurderer Klaus Pedersen.

Dansk løn

Hos Metroen er det ét af tre multinationale konsortier, der skal stå for byggeriet til 15 milliarder. Her stiller man et klart krav til de store konsortier: I er økonomisk ansvarlige for, at de ansatte på byggepladserne får dansk løn - også de ansatte i de firmaer, der arbejder under jer. Det vil sige, at snyder en polsk betonfirma sine ansatte, skal hovedentreprenøren betale de ansatte i stedet.

Men der er ikke på forhånd krav om dansk løn hos Femern A/S, der skal stå for at finde ud af, hvilke firmaer, der skal bygge broen til 33 milliarder kroner.

Det offentlige selskab har ellers lavet en 17 siders rapport om arbejdspladserne ved byggeriet, der blandt andet beskriver støj på byggepladserne. Men der står ikke noget om lønvilkår, og Femern A/S ved endnu ikke, hvordan de vil sikre danske lønninger på det byggeri, oplyser pressechef Karsten Holmegaard.

Frygter underbetaling

Det undrer Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted. Han frygter, at der vil blive skabt få danske arbejdspladser, hvis det bliver en fordel at hyre firmaer, der underbetaler sine ansatte.

”Jeg frygter, at der vil ske underbetaling hos de udenlandske underentreprenører. Jeg synes, man skulle have krævet, at der skal være dansk løn på sådan et stort byggeri,” siger han.

Det er arbejdsmarkedsordfører Karsten Hønge fra SF enig i.

"Det skal være et ufravigeligt krav, at offentlige udbud skal gøre entreprenørerne ansvarlige for at overholde overenskomsten, også hvis deres underentreprenører snyder sine ansatte og løber fra regningen," siger Karsten Hønge.