Forskere fra Københavns Universitet skal de næste fire år hjælpe FN's klimapanel med at finde ud af, hvornår klimaet risikerer at løbe løbsk.
Sammen med kolleger fra 17 europæiske forskningsinstitutioner skal de forske i såkaldte tipping points.
Det er et fænomen, forskerne frygter mere og mere.
- Det er vendepunkter, et slags point of no return, hvor klimaet ændrer sig drastisk, uanset hvad vi gør. Det fænomen ved vi alt for lidt om, siger fysiker og klimaforsker Peter Ditlevsen, der skal lede det fireårige forskningsprojekt.
Som eksempel nævner han afsmeltningen af Grønlands indlandsis, der kan føre til en kædereaktion med stigende verdenshave og oversvømmelser.
Selv om målet er at holde den globale temperaturstigning på mellem halvanden og to grader, ved vi ifølge forskeren reelt ikke, om det kan afværge katastrofen.
- Grænserne for, hvor store temperaturstigninger der skal til, før vi rammer et tipping point, kender vi ikke. Måske er det allerede sket. Derfor haster det afsindigt meget med at blive klogere på mekanismerne i sådan nogle voldsomme klimaskift og få forbedret klimamodellerne, siger Peter Ditlevsen.
Et andet tipping point, forskerne frygter, er, at den tiltagende tørke får Amazonas-regnskoven til at tørre ud.
I stedet for at optage enorme mængder CO2 og danne en stor del af atmosfærens ilt, vil skoven frigive CO2.
De nuværende klimamodeller, som FN's klimapanel bruger, opererer ifølge forskeren ikke med, at forskellige klimaændringer kan have en selvforstærkende effekt.
- Hvis en del af klimasystemet tipper, kan det medføre ændringer i andre dele af systemet. Det kalder vi også en dominoeffekt, hvor en brik vælter og tager den næste med sig, siger Peter Ditlevsen.
Den viden, som forskerne håber at få indsamlet over de næste fire år, skal hjælpe beslutningstagere med at træffe de rette beslutninger og kende konsekvenserne, hvis der ikke gøres tilstrækkeligt.
- Vi skal med større sikkerhed kende vores manøvrerum, så vi ved, hvor lang tid vi har, inden vores handlinger bliver uoverskuelige, siger forskeren.
EU finansierer forskningsprojektet, der indledes til september, med en bevilling på 65 millioner kroner.
/ritzau/