Parken Sport & Entertainment, som står bag fodboldklubben FC København, har mange jern i ilden - måske for mange.
I hvert fald resulterer selskabets mange forretninger i, at FC København må flytte deres pokalkamp mod rivalerne fra Brøndby fra den normale hjemmebane i Parken til Gladsaxe Stadion.
Flytningen sker, fordi Parken er optaget af det store technoarrangement 'Sensation', hvilket ikke kan flyttes.
Kampen bliver derfor spillet på Gladsaxe Stadion 27. oktober klokken 20.00, oplyser DBU. Politiet har dog ret til at flytte kamptidspunktet til tidligere på dagen, hvis de finder grund til det.
DBU ikke accepteret FCK's anmodning om flytning af spilledatoen, da det ville skabe problemer i forhold til Superligaen, landskampsdatoer og dage for kampe i Europa Cup-turneringerne.
Kilde: Tipsbladet