En af de mest omtalte drabsmænd i de senere år, livstidsfangen John Knudsen, har indledt sultestrejke for at få sex. Den dømte morder er utilfreds med, at han ikke må få sin kæreste på besøg. Det skriver Ekstra Bladet.
"Ja, det er korrekt," bekræfter en kilde tæt på Knudsen ifølge Ekstra Bladet.
Årsagen er af såkaldt "privat karakter", og det skulle ifølge avisen dække over, at manden, som Ekstra Bladet selv har døbt Kvæler-John, er afskåret fra at få sex i fængslet.
I fænglset Herstedvester ønsker man ikke at bekræfte oplysningerne om Knudsen, som er dømt for et bestialsk sexdrab på den 52-årige Kirsten Bay Andersen.
Knudsens tidligere kæreste, Birgitte Kristensen, vil dog gerne kommentere sagen.
"Johns ugerning mod Kirsten Bay Andersen kan ikke forsvares eller forklares. Alligevel kan jeg godt forstå hans reaktion. Det er vel en menneskeret for alle og enhver at have sex og intimt samvær med en person, man holder af," siger Birgitte Kristensen til Ekstra Bladet.
Kilde: Ekstra Bladet