Dansk kvartet svømmer sig i OL-finalen

De kvindelige danske svømmere kvalificerer sig i OL-finalen i 4 x 100 meter medley i tredjebedste tid af alle.

Svømmerne Rikke Pedersen, Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen og Pernille Blume var fredag i aktion i 4 x 100 meter medley for kvinder, og den danske kvartet indløste på fornem vis billet til finalen.

Danskerne svømmede på imponerende vis tredjehurtigste tid af alle nationer, og dermed ligner det en mulig dansk medalje.

De danske svømmekvinder svømmede i tiden 3.58,35 minutter, hvilket er en forbedring af den danske rekord på mere end et halvt sekund.

Danskerne blev i indledende heat besejret af Australien og Japan.

Finalen svømmes lørdag.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.