Danske virksomheders muligheder for at konkurrere med sine konkurrenter i andre lande er fortsat i den øvre ende af en årlig måling fra den schweiziske handelsskole IMD.
Men målingen for 2019 viser dog et lille fald fra året før. I 2018 lå Danmark nummer seks. I år er Danmark endt som nummer otte ud af 63.
Den endelige liste er et resultat af en række faktorer. Danmarks scorer rigtig højt inden for områder såsom lav korruption, velfungerende retssystem, uddannelse og sundhed.
Til gengæld bøvler danske virksomheder ifølge IMD mere med skattepolitikken, mængde af ledige og prisniveauet end mange af sine udenlandske konkurrenter.
Målt op imod sidste år rangerer Danmark højere på den faktor, der hedder "Arbejdsmarkedsforhold, udenlandsk arbejdskraft, løn og arbejdstid," selv om der stadig er 20 lande foran Danmark.
Til gengæld falder Danmark på det parameter, der hedder "offentlige finanser". Det er et udtryk for statens økonomi.
Danmark er placeret over Norge, Sverige og Tyskland. Over Danmark er tre europæiske lande - herunder Holland. Også USA, De Forenede Arabiske Emirater og de to asiatiske lande Singapore og Hong Kong er over Danmark.
Dansk Industri (DI), der er en organisation, hvor 11.000 danske virksomheder er med, ønsker sig inderligt, at den årlige måling finder vej til den valgkamp, der er i gang i disse dage.
- Det vigtigste for os det er, at partierne diskuterer, hvordan man kan styrke vores konkurrencekraft, siger DI-direktør Kent Damsgaard.
- Hvert parti har sine præferencer til, hvor man skal gøre det. Men vi er nødt til at have det fokus også.
Han frygter, at flere års højkonjunktur betyder, at partier og vælgere tager fremgangen for givet. Men det lille fald bør opfattes som en advarsel, siger han.
Som eksempel peger han på, at danske virksomheder gerne vil have bedre adgang til højt uddannet udenlandsk arbejdskraft.
- I øjeblikket er vi konkurrencedygtige, men virksomhederne siger nej, fordi de ikke kan følge med. Det er rigtig farligt, siger han.
- Det var det, vi gjorde i midt-00'erne. Og når krisen så kommer, så mangler vi de kunder.
Ifølge Kent Damsgaard er der også andet end højkonjunkturen, der har gjort det svært at få politisk ørenlyd.
- Noget andet er, at der har været nogle skandale-sager. Udbyttesager. Hvidvasksager. Umiddelbart er det ikke noget, der har med erhvervslivet generelt at gøre, siger han.
- Alligevel gør det, at den almindelige dansker tænker, at der er et eller andet, som ikke er, som det skal være. Det har den almindelige dansker fuldstændig ret i.
- Men det ændrer ikke på, at situationen for helt almindelige virksomheder, som ligger rundt omkring og skaber lokale arbejdspladser, ikke har noget at gøre med det.
/ritzau/