Verdens hårdeste løb, VM i Ironman, blev på fornemste vis repræsenteret af nordjyske Martin Jensen.
Den 26-årige triatlet fra Aalborg Triathlon Klub sluttede på en flot 18. plads. Dermed er han bedste dansker i årets Ironman foran storfavoritten Rasmus Henning, som fik en skuffende 23. plads.
"Lige nu glæder jeg mig bare til at være hjemme, da jeg stort set ikke har været hjemme siden før EM i sommer. Min kæreste Mette har bedt om hjemmetid, hvilket jeg glæder mig meget til," siger Martin Jensen.
Efter han krydsede målstregen, røg han direkte ind i lægeteltet, hvor han lå i halvanden time og fik tre liter drop. Men nu har han det ok igen.
Martin Jensen havde en hård dag ved Ironman Hawaii og lå efter han krydsede målstregen som nummer 18 halvanden time i lægeteltet, hvor han fik 3 liter drop. Han er tilbage på hotellet og har det ok nu med meget tunge ben.
Der var kriser undervejs i den ekstremt hårde konkurrence.
"Ved otte km løb var jeg så dårligt løbende, at jeg overvejede hvilken grund jeg kunne finde på for at droppe ud. Jeg bed det i mig, og efter omkring 15 km får jeg hul igennem til benene igen, finder en god kadence og en rytme," fortæller han.
Allerede nu ser Martin Jensen frem til måske til næste år at kunne lande på en 15. plads.
Ironman-udøverne skal skal svømme 3.8 km, cykle 180 km og afslutte med at løbe et maraton på 42,195 km.