Forhåbningerne var store på forhånd, men der bliver ikke nogen OL-medalje til dansk svømning ved legene i London.
Det står klart, efter at den danske kvartet med Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume i kvindernes 4 X 100 meter medley sluttede som nummer syv i lørdagens finale.
Selv om danskerne var gået ind til finalen med tredjebedste tid, var der på forhånd ikke de store forventninger om en sidste øjebliks medalje til dansk svømning.
Dertil har de store svømmelande alt for mange ressourcer at råde over, når en finale-holdkap skal sammensættes. Således kom eksempelvis USA mere fire nye ansigter i forhold til det hold, der svømmede i semifinalen.
At danskerne var kommet op mod overmagten illustreres tydeligt ved, at danskerne svømmede en dansk rekordtid på 3.57,76 minutter, men alligevel blev klart distanceret i finalen.
USA vandt guld med ny verdensrekord, mens der stod Australien og Japan på de næste placeringer.
/ritzau/