Danske biografgængere kan godt vænne sig til mere svensk tale i danske film. Svulmende filmbudgetter tvinger nemlig danske filmproducenter og instruktører til at hente økonomisk hjælp fra den anden side af Øresund.

Den svenske filmstøtte sker dog på en betingelse: Der skal svenskere på rollelisten.

Filmproducent og direktør for den regionale filmordning FilmFyn Erik Crone bekræfter, at filmindustrien henter svenske skuespillere for at få fat i svensk filmstøtte.

»Det er mere sandsynligt at få støtte fra Det Svenske Filminstitut og Nordisk Film og TV Fond, hvis der er svenske skuespillere med. Når man bruger svenske skuespillere i danske film, er det desuden nemmere at få solgt filmen i Sverige,« siger Erik Crone.

Ifølge Crone er det typisk omkring 40 procent af et films samlede budget, der er afhængig af støtte fra udenlandske filminstitutter, tv-stationer og Nordisk Film og TV Fond.

Skriver svenskere ind

Filmstøtte fra Sverige kan med andre ord afgøre, om en dansk film bliver til noget. Derfor kender Erik Crone også manuskripter, der er skrevet om, så en af rollerne passede til en svensk skuespiller.

»Støtten fra Det Danske Filminstitut kan nemlig ikke følge med prisudviklingen, og derfor bliver der i dag arbejdet meget bevidst med manuskripterne,« siger han.

Den nye direktør for Det Danske Filminstitut Henrik Bo Nielsen mener, at manuskriptforfatteren i sidste ende har et kunstnerisk ansvar over for sig selv og publikum, hvis der bliver ændret på manuskriptet.

»I al almindelighed er det aldrig rimeligt at rette på manuskriptet på grund af økonomi. Men vi lever jo ikke i en perfekt verden, og der bliver rettet ind. Det ved vi jo,« siger Henrik Bo Nielsen.

Helle Ryslinge er en af de danske filminstruktører, der har skrivet en svensker ind i sit manuskript.

600.000 for en svensker

Til filmen Halalabad Blues (2002) hentede hun den svenske skuespiller Peter Perski, selvom rollen oprindeligt var tiltænkt en dansker.

»Det var min producent lykkelig for. Det betød, at han kunne hente 600.000 kroner i Sverige,« siger hun og tilføjer:

»Hvis man skal lave film, kan det hurtigt blive nødvendigt at skrive en svensker ind i manuskriptet. Men ofte er det jo ikke andet end bare en enkelt sætning, der skal ændres. Man kan jo altid påstå, at svenskeren har boet et par år i Danmark.«