Integrationskurser og danskundervisning i klasseværelser er ikke opskriften på at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

Det er et job eller et praktikforløb i Bilka eller på et slagteri derimod.

Flygtninge skal nemlig langt hurtigere have et job og ikke som nu først lære sproget, lyder det fra Dansk Erhverv.

- Et job ligger meget langt væk, hvis man har været i et integrationsprogram i op til tre år, hvor man kun har fået danskundervisning og andre former for kurser, siger Stine Pilegaard, som er underdirektør i Dansk Erhverv.

- Motivationen for den enkelte flygtning for at komme i job er markant større, jo hurtigere det sker. Det gælder for alle mennesker. Hvis man kan se perspektiv og en mulighed for at blive selvforsørgende, så gør man det, fortsætter hun.

En analyse for Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få flygtninge i job tre måneder efter, at de har deltaget i kommunernes treårige integrationsprogram.

De succesfulde kommuner forklarer, at det netop er en virksomhedsrettet indsats, som virker.

Den model bør alle kommuner følge, mener Dansk Erhverv.

- I Dansk Erhverv foreslår vi, at kommunerne laver en task force og hurtigst muligt får flygtninge sendt i en virksomhedspraktik. Vi mener, at det er måden vi kan blive hurtigere til at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet, siger Stine Pilegaard.

Andelen af flygtninge i job eller uddannelse svinger fra 4,2 procent i Lolland Kommune til 56,3 procent i Odsherred Kommune, viser DA's analyse.

Tallene angår flygtninge, der deltog i et integrationsprogram i perioden juli 2014 til juni 2015. Kommuner, der ikke skulle modtage flygtninge i undersøgelsesperioden, er undtaget i analysen.