Den danske 1. brigade måtte sidste år melde pas til at stille 700 mand til Natos beredskab. Det skriver Berlingske søndag.
Anmodningen om at fritage bataljonen fra Nato-tjansen i to år kom fra brigadegeneral Henrik Lyhne. Han mente, at hans soldater var i fare for at blive slidt op og havde brug for et pusterum.
Hærkommandoen, der er den øverste ledelse af Hæren, gav brigadegeneralen ret i hans vurdering.
Den danske hær består af to brigader, der har enheder spredt på kaserner over hele landet.
1. brigade består af 3000 mand. Dens ene kampvognseskadron er i Afghanistan. Den anden er ved at gøre klar til udsendelse. Andre soldater i brigaden står vagt ved grænsen til Tyskland og ved synagogen i Krystalgade i København.
Også brigadegeneralen i 2. brigade, Gunner Arpe Nielsen, genkender et billede af travle soldater.
Begge generaler forklarer, at de mange opgaver går ud over soldaternes træning.
I 2. brigade har man taget tid fra øvelser på brigadeniveau - hærens øverste troppeniveau - til at træne mere basale færdigheder.
- Vi er hele tiden nødt til at prioritere de opgaver, som vi pålægger brigadens soldater. I nogle tilfælde betyder dette, at vi tager elementer ud af kalenderen, så tiden, vi har til rådighed, kan anvendes bedre, siger Gunner Arpe Nielsen til Berlingske.
- Og det betyder så også, at nogle træningsforløb må vige for andre.
Lektor ved Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kalder situationen i Hæren for en "personelkrise" over for Berlingske.
- Det er ikke hverdagskost, at en brigadegeneral siger, at vi ikke kan løse disse opgaver med de ressourcer, vi har.
- I yderste instans vil det betyde, at man må gå til departementet i Forsvarsministeriet og sige, at man har lovet noget, som man ikke kan holde, siger han til avisen.
Peter Viggo Jakobsen forklarer yderligere til Ritzau, at Forsvaret er i en omstillingsfase, hvor der er oprettet en ny treårig masteruddannelse, og Forsvaret er begyndt at rekruttere akademikere med en civil bachelor.
- Vi aner ikke, hvor gode vi er til at fastholde de her mennesker. Derfor står man i sådan et vadested, hvor man omstiller fra en type forsvar til et andet.
- Det er det, som skaber en masse usikkerhed. Det betyder, i hvert fald i perioden frem til 2024, at Forsvaret, som det er nu, er helt vildt presset på personelsiden, siger han.
/ritzau/