Det er andet og mere end en strand, der møder de besøgende ved Gyldensteen Strand. Vejen snævrer ind og bliver til en landtange, der åbenbarer et af Danmarks største marine naturgenopretningsprojekter og et biologiprojekt af de helt store.
Den lavvandede lagune, der manifesterer sig til venstre, er saltvand, som har fået lov at løbe ind, hvor der før var marker. Til højre samles egnens regnvand i en ferskvandssø, hvis bred grænser op til et skovbryn, hvor det lokale dåvildt ofte står og holder øje med nyankomne.
Hjælper naturen tilbage til fortiden
Området ud til Gyldensteen Strand blev drevet som landbrug indtil 2010, hvor Aage V. Jensens Fonde købte de 616 hektar med det formål at genoprette naturen. Projektet har gjort Gyldensteen Strand til et af Danmarks største marine naturgenopretningsprojekter.
I den ene ende af arealet er lavet en saltvandslagune.
"Vi kalder det en lagune, for den er mere afgrænset end en fjord, der oftere er en vandtange, som strækker sig lidt ind i landet," siger naturvejleder i Nordfyns Kommune Daniel Sørensen.
I månedsvis kværnede gravemaskiner og bulldozere afsted. Ikke kun for at grave ud til at lade området oversvømme, når digerne skulle væltes, men også for at sikre småøer til det dyreliv, man håbede ville vende tilbage.
Der er lagt solsten ud til sæler, og bunden er gravet, så der enkelte steder bliver op til tre meter dybt, mens der andre steder er fladstrand eller vade, så bunden blottes ved lavvande.
"Det sidste er lavet, så vadefuglene kan komme og spise ved lavvande - vadefugle er dem med de lange ben og de lange næb, og det må du godt citere mig for," griner Daniel.
Oprindeligt var fjorden enkelte steder op til 4,5 meter dyb og blev helt tilbage til Middelalderen brugt som vinterhavn for den nærmeste by Bogenses skibe. De få dybe render i området var velkendte, for kysten ud for Gyldensteen byder ellers på utroligt lavt vand.
"I lagunen er der omkring 15 øer i forskellige størrelser og med forskelligt underlag, nogle med sand, nogle med sten. Der er ikke plantet noget. I stedet holder vi øje med, hvad der vokser naturligt, altså hvad der dukker op af planter og græs, og hvilke fugle der vælger at yngle på de forskellige underlag," lyder det fra Daniel Sørensen.
En hård fødsel: kvalt i alger
Da man rev digerne ned i 2014 og lod saltvandet fra stranden løbe ind og oversvømme lagunen, bød den første sommer af genopretningsprojektet på en hård start.
"Allerede ugen efter der blev lukket vand ind, var der sæler inde og vende i lagunen, og et par måneder efter var der allerede fiskeyngel, muslingelarver, krabber og sandorm. Desværre - men også som forventet - voksede store dele af lagunen til i alger, og der er ikke meget som kan leve i en sådan algesuppe," forklarer Daniel Sørensen.
Blandt andet fordi området har været gødet landbrugsjord, ligger der mange næringsstoffer bundet i jorden, og de fungerer som en dejlig madpakke for alger, forklarer naturvejlederen.
Udviklingen i lagunens vand, havbunden og dyrelivet følges tæt. Syddansk Universitet tager jævnligt prøver af blandt andet bund, vand og biodiversitet for at skabe et datagrundlag til brug ved fremtidig naturgenopretning.
De havstigninger, som sker de næste 100 år, gør det næsten uundgåeligt ikke at føre de gamle inddæmmede fjorde tilbage til havet. Databasen og erfaringerne fra projektet ved Gyldensteen strand kan være en hjælp, når andre områder skal hjælpes tilbage mod deres naturlige udgangspunkt.
Saltvand til fiskene - ferskvand til fuglene
Den inderste del af området er en ferskvandssø uden tilløbende å. Det er lutter regnvand fra markerne rundt om. Fra man anlagde Engsøen, gik der omkring to år, før der kontinuerligt var faldet nok vand til, at søen havde stabiliseret sig.
"Nu er det ved at være godt fyldt op. Der er ikke sået noget, men sørget for at der er forholdsvis lavvandet. De dybeste steder er lige rundt om øerne, for at undgå at ræven går på rov på øerne," siger Daniel Sørensen om de mange små øer, der græsbeklædte stikker op i søen og giver optimale ynglepladser for de fugle, der bygger rede på jorden.
Der er ved at komme dunhammer, siv og rørskov, som der forventes vil brede sig til en stor del af Engsøen og give endnu mere liv og tiltrække nogle andre fugle, som ikke er til stede endnu.
"Vi venter blandt andet på den lille hejre rørdrummen. Den er en sand mester i camouflage, og fordi den er så svær at få øje på, så er man ikke helt sikker på, hvor mange der egentligt findes i Danmark. Få har set den, men flere har hørt den. I middelalderen var man nogle steder bange for at gå ud i mosernes rørskove, fordi man mente, der var spøgelser derude. Rørdrummen, har sådan en underlig strubelyd, som kan høres helt op til fire-fem kilometer væk i stille vejr. Man kan vel sige at rørdrummens sang pustede til overtroen og gjorde folk bange," griner Daniel Sørensen.
På rekordtid et virvar af fugleliv
På Gyldensteen strand er der registreret over 100 forskellige fuglearter. Søen tiltrækker blandt andet fiskehejrer, klyder, terner og måger. Midt på sommeren er en stor del af forskellige andefugle og lappedykkere repræsenteret, og her er også et stort antal blishøns. I efteråret kommer her store flokke af bramgæs, grågæs og canadagæs.
"Jeg er vild med gravænderne. Jeg synes, de er så flotte med deres sorte, brune og kridhvide fjerdragt og et helt rødt næb og de mest nuttede ællinger," siger Daniel Sørensen.
Fuglene på Gyldensteen bliver talt hver uge af to hårdføre ildsjæle, ornitologerne Kurt Due og Jens Bækkelund. Hele området deles op i store kvadrater, så de starter simpelthen fra en ende af med at tælle og registrere - i al slags vejr, hele året rundt.
Optælling og registrering startede de på, allerede et år før projektet gik i gang. Planen er at fortsætte fem-seks år efter åbningen i 2014 for at kunne skabe en database over udviklingen.
"Blandt andet gennem registreringen og takket være billeder fra de besøgende ser vi spændende fugle, som ikke ville være her, hvis ikke der var lukket vand ind på arealerne. De sidste par år er her blandt andet set både silkehejre, sølvhejre, skestork og den lille sort-terne, som ikke har været set på Nordfyn i henved 100 år," siger Daniel Sørensen.
De mange optællinger har sendt Gyldensteen Strand op blandt et af Fyns bedste fuglekigge-steder på kun tre år.
Europas største rovfugl er daglig gæst
Et ældre ørnepar har ynglet i en god årrække på Æbelø nord for Gyldensteen strand. Havørnen kommer næsten forbi dagligt for at jage her. Hen over vinteren har mange forskellige havørne været forbi Gyldensteen strand og lure.
"Her er blevet talt ni på en enkelt dag," nærmest jubler Daniel Sørensen. Men populariteten har en pris.
"Med denne "trængsel" er der i vinter opstået lidt territoriekampe på Æbelø, som er endt med, at ingen desværre har slået sig ned der i år for at yngle. Der er i år lavet indsatser for at lave redetræer til ørnene langs Nordfyns kyst, så flere måske vil slå sig ned. Her er mad nok, så de burde forhåbentligt kunne enes," forklarer Daniel Sørensen
Havørnen er Europas største fugl med et vingefang på helt op til 2,4 meter, og måske det bedste syn i dyreriget. Det siges, at en havørn i luften kan spotte en anden havørn 80 kilometer væk i samme luftrum.
"Det ville svare til, at her fra Gyldensteen strand ville havørnen kunne se en anden havørn nede omkring Fåborg eller på den anden side af Aarhus," siger Daniel Sørensen.
Landtangen - gammel malkevej, nu safarirute
Vejen langs diget er næsten som en safaripark for fugle. Et væld af fugle kan ses og høres fra bilen, og på en god dag kan man se havørnen jage 100 meter ude i vandet. Ved Engsøen er det primært blishøns ørnen jager, og der er mad nok.
"I sidste uge talte vi mellem 1300 og 1400 blishøns," fortæller naturvejlederen.
Langs vejen og ofte også på den kan man møde ællinger og andre fugleunger i forsommeren. Ofte kan man også være nødt til at holde tilbage for en doven flok gæs, der tager sig god tid til at krydse vejen. De føler sig ikke truede af bilerne, og på en særligt doven dag kan en enkelt gås eller to godt finde på at lægge sig på vejen og tage en puster - trafik eller ej.
"Udsigtspunkterne langs Engsøen er nogenlunde skjulte, så hvis man lister ud eller sidder stille længe nok, så kan man virkelig komme til at se fuglene helt tæt på," forklarer Daniel.
I skoven ud mod Engsøen bor en fiskehejrekoloni, og mens forældrene flyver frem og tilbage mellem trætoppene, kan man høre ungerne klapre med næbene fra rederne i håbet om at blive fodret.
"Hvis der kommer rovfugle forbi, så kan man virkelig høre hvor hele hejrekolonien er, for de skræpper alle sammen op i vilden sky, og så kan man høre, at fiskehejren er den fugl, som nok har den grimmeste sangstemme," griner Daniel Sørensen.
Før grusvejen snævrer ind til en landtange mellem lagune og sø, er der anlagt små parkeringspladser. De er indrettet der, hvor der var malkepladser for køerne, der gik på markerne, da området stadig var landbrugsjord.
Mod nord ligger verdens smukkeste ø
Æbelø nord for Gyldensteen Strand ejes også af Aage V. Jensens Fonde. Øen, som man kan gå over til via fladstranden ved Jersore, byder også på et rigt dyreliv med store flokke af dådyr og mufloner.
"Fra stranden og snart fra Langø Mølle er der udsigt mod Æbelø, der tilfældigvis er verdens smukkeste ø,", siger Daniel Sørensen.
Også her har fonden valgt, at naturen skal have lov til at udvikle sig, som den selv ville uden menneskelig påvirkning. Der er stier rundt på øen, lystbåde, der lægger til langs kysten, og et spektakulært skue af træer, der i årelang slowmotion skrider ned over skrænten og ender på stenstranden med rod, jord og det hele.
Æbelør har været leveringsdygtig i havørne, som yngler på øen, men gerne jager ved Gyldensteen og der er også kommet andre dyr over.
Omkring 100 dådyr lever i dag ved Gyldensteen Strand, og man kan være heldig at få et glimt af dem i skovbrynet. En del af bestanden er svømmet over fra Æbelø, og de tager ikke kun turen en gang.
"Nogle af hannerne svømmer gerne over til Æbelø i brunstperioden for at slås om damer. De er faktisk rimelig gode svømmere," siger Daniel.
Boks 1: Vand ud, vand ind
Oprindeligt var området en stor fjord, der var afgrænset af småøer ud mod Lillebælt, forklarer naturvejleder i Nordfyns Kommune Daniel Sørensen.
"Sidst i 1800-tallet blev disse småøer forbundet med diger, og man lukkede hele fjorden af," fortæller han.
Arbejdet er foregået med skovl og spade. Man gravede en tre-fire kilometer lang rende, og fra renden blev der også gravet dræn ud i hele området.
"Her ligger virkelig mange kilometer udgravet dræn," fortæller naturvejleder Daniel Sørensen.
Afvandingen var ikke særligt effektiv. De to pumpemøller Stegø og Langø pumpede vand ud - men kun som vinden blæste - så hele området blev til vådeng, som tiltrak et rigt fugleliv.
"Efter et par digebrud i årenes løb, som sendte havvand ind og kvalte engplanterne, blev der samlet penge sammen, repareret diger og bygget et elektrisk pumpehus, og herefter forsvandt vådengen med et trylleslag, og det blev landbrugsland med langt mindre biodiversitet end tidligere. Her kom kornproduktion i stedet for."
Området blev dyrket til landbrug helt frem til, at Aage V. Jensens Fonde overtog de 616 hektarer.
Boks 2: Kom og tag familien, kaffen eller soveposen med til Nordfyn
Det er let at komme frem til Gyldensteen Strand. Bilen kan parkeres helt oppe bag søen, der er stier at følge og udkigspunkter langs lagune, sø og enge samt adgang til kysten på den anden side af skoven ved Engsøen.
"Fugletårnet, der skuer ud over Lagunen i den vestlige del, har handicaprampe og lydløse skodder, og Langø Mølle i den stik modsatte ende af området er under kraftig renovering. Den skal også gøres til udkigspunkt," lyder det fra Daniel Sørensen.
Tilbage på Gyldensteen Strand går Daniel Sørensen og tripper, mens han venter på en sending små sheltere, der skal sættes op langs Nordfyns kyst - såkaldte blå støttepunkter. De små udendørs overnatningsmuligheder skal gøre det nemt at tage en overnatning ude i naturen.
"Og det bliver de fine udgaver med små døre, så selv de naturforskrækkede kan overleve en nat i naturen," griner Daniel Sørensen.
Ved Gyldensteen Strand bliver der ikke mulighed for overnatning, af den simple grund at det er fuglene og dyrelivets område.
"Nu er de her, og så skal vi selvfølgelig værne om dem. Derfor finder vi egnede steder i overkommelig afstand af Gyldensteen strand, hvor man kan tage sig en overnatning," forklarer Daniel Sørensen.
/ritzau/FOKUS