Danmark er godt på vej til at forblive i Eurojust
EU-Parlamentet har godkendt en særaftale, der skal sikre, at Danmark kan forblive i vigtigt EU-samarbejde.

Alt tyder på, at Danmark får lov til fortsat at være tilknyttet Eurojust, der er et samarbejde mellem anklagemyndigheder i EU.

Grundet retsforbeholdet står Danmark ellers til at falde ud af samarbejdet i slutningen af 2019. Det er en konsekvens af nye regler for Eurojust, der blev vedtaget i november 2018.

Men som det har været tilfældet med politisamarbejdet Europol, har Danmark bedt om tilladelse til at forblive tilknyttet Eurojust via en særaftale.

Særaftalen er torsdag godkendt med 588 stemmer for og kun 20 imod i EU-Parlamentet. Den skal nu også formelt godkendes af EU-landene. Det er målet, at den skal træde i kraft i december.

Samarbejdet Eurojust sikrer, at EU's anklagemyndigheder nemmere kan udveksle oplysninger og arbejde sammen i sager om grov, grænseoverskridende kriminalitet.

Danmark har flere gange benyttet sig af samarbejdet. Det har blandt andet været i sager om milliardsvindel med udbytteskat, organiserede hjemmerøverier i Nordsjælland og fupægteskaber.

Derfor glæder godkendelsen af særaftalen EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R).

Han mener dog, at man spilder politiske kræfter på, at Danmark "igen og igen" skal bede om tilladelse til at blive i "vigtige organer" som Eurojust.

- Jeg konstaterer bare, at Danmark som nation bruger en hulens masse politisk kapital på at rende rundt og sige til de andre medlemslande, at vi er gode nok og "må vi ikke nok være med", siger Helveg Petersen.

Det er politisk valuta, som den radikale EU-parlamentariker mener, ville være bedre brugt i andre sammenhænge, blandt andet at lægge mere pres på den grønne omstilling i EU.

Anders Vistisen, EU-parlamentariker for Dansk Folkeparti, tror dog ikke på, at det har krævet nogen nævneværdig indsats at få særaftalen igennem hørings- og forhandlingsprocedurerne i EU.

- Når vi ser på afstemningen i udvalget forud for dagens godkendelse i parlamentet, så var der 39 stemmer for særaftalen og én der stemte blankt.

- Så selv, hvis Morten Helveg Petersen ikke havde brugt ét gram af sin politiske kapital i Alde-gruppen (liberal EU-gruppe red.), så havde der stadig været et kæmpe, overvældende flertal, siger Vistisen.

Han mener, det handler om, at modstanderne af retsforbeholdet, der i 2015 argumenterede for, at Danmark risikerede at falde ud af samarbejder som Europol og Eurojust, "har svært ved at finde en grimasse, der kan passe", når Danmark får særaftaler i hus.

/ritzau/

/ritzau/
via Listen To News