Anders Lindegaard var noget overraskende smidt på bænken i dagens FA Cup opgør mod Liverpool.
Men så blev det i stedet den danske landsholdsanfører, Daniel Agger, der stjal overskrifterne.
Efter 20 minutter kom han på tavlen, da han steg flot op på et hjørnespark og headede føringsmålet ind bag David De Gea, der havde forvist Anders Lindegaard til bænken.
Fem minutter inden halvlegen kom United dog tilbage i kampen, da Ji-sung Park udlignede til 1-1. Det lignede længe kampens resultat, men blot to minutter tilbage af kampen dukkede hollandske Dirk Kuyt pludseligt umarkeret op i feltet, og han satte sikkert den vindende mål ind.
Liverpool vinder 2-1 og er klar til næste runde af FA cuppen. Blandt andet sammen med Chelsea, der slog QPR 1-0 på udebane på et straffe sat ind af spanske Juan Mata.