I tv-programmet Dagens Mand leger Pelle Hvenegaard Kirsten Giftekniv, men selv er han godt og grundigt afsat og kan mærke at familielivet kalder.
Den 35-årige tv-vært og kvindebedårer har de sidste mange måneder kun haft øje for en helt bestem kvinde, nemlig kæresten Caroline Gullacksen, som han traf på en blind date arrangeret af en fællesbekendt for syv-otte måneder siden, skriver eb.dk.
"Jeg er i den grad afsat," siger han, og røber lidt af fødselsdagsgaven til sin udkårne, som er et navneskilt med parrets navne på.
Men selv om parret skal til at dele navneskilt, så er der ikke udsigt til bimlende bryllupsklokkerne inden for nær fremtid.
"Nu har vi begge været gift før - og de der bryllupsløfter viste sig ikke at holde. Så nej, ikke lige nu i hvert fald. Men forhåbentlig er der snart børn på vej," siger Pelle Hvenegaars til eb.dk
Den tidligere barnestjerne var før i tiden et kendt ansigt i det københavnske natteliv, men TV-værten har nu lagt de vilde byture på hylden til fordel for tid med kæresten.
Kilde: eb.dk