Den spanske skuespillerinde Penelope Cruz gør alt hvad hun kan, for at hendes nyfundne kærlighed med skuespilleren Josh Hartnett ikke bliver forstyrret af den snagende presse. Det skriver Hollywood.com.
Hendes tidligere forhold til skuespillerne Tom Cruise og Matthew McConaughey var meget veldokumenterede i sladderspalterne, men de gik også i stykker.
Det vil den spanske skønhed gerne undgå sker igen, så nu værner hun om kærligheden og privatlivet.
Derfor stak Volver-stjernen og hendes kæreste for nylig af fra en restaurant i Los Angeles, da de opdagede at alle de private lokaler var optaget.
Cruz og Hartnett tog videre til en anden eksklusiv restaurant, hvor de kunne få et rum for sig selv i sikker afstand af nysgerrige øjne.
Men en tjener fra restauranten løfter dog lidt af sløret, for hvad det forelskede par lavede.
»De kælede hele aftenen, holdt hånd og kyssede. De var søde.«
Parret forlod restauranten af hver sin dør.