Det lader ikke til, at Alberto Contador fik memoet fra chefen.
Bjarne Riis har tidligere i dag lagt op til et samarbejde med Schleck-brødrene om at gøre fælles front mod Thomas Voeckler og Cadel Evans. De er henholdsvis nummer et og tre i klassementet.
Men nu langer Contador ud efter konkurrenterne fra Leopard Trek.
"I mine øjne skal de overveje deres taktik. De må beslutte, hvem af dem, der er bedst, og hvem de skal køre for. Ellers kan de ikke vinde Touren, og så vil de stå i Paris uden at kunne gøre noget," siger Alberto Contador ifølge sporten.dk.
Både Thomas Voeckler og Cadel Evans truer med at løbe med sejren, frygter Contador. Han vil selv gøre, hvad han kan, Tour de France om et par dage bevæger sig ind i alperne.
"Hvis jeg har benene, så vil jeg helt sikkert angribe, for det er min måde at køre på. Jeg vil forsøge," sagde Alberto Contador, som dog stadig mangler at bevise, at angreb 'er hans måde at køre på' i dette års løb.
Ind til videre har han nemlig haft problemer med knæet.