Alexandre Vinokourov er ude af dette års Tour de France.
På en nedkørsel kørte Astana-kaptajnen ud over en skrænt.
Han var så medtaget, at han måtte bæres op i en bil af sine holdkammerater. Det har siden vist sig, at Vinokourov har fået brud på lårbenet.
Også Omega Pharma Lotto-profilen Jurgen Van Den Broeck styrtede på 9. etape og måtte udgå. Det samme gælder den tidligere CSC-rytter David Zabriskie.
Belgiske Jurgen Van Den Broeck var blandt favoritterne til en podieplads efter en flot femteplads i sidste års Tour de France.
Den spanske favorit Alberto Contador blev ligeledes væltet af cyklen på søndagens etape fra Issoire til Saint-Flour.
Efter 85 kilometer kørte han i grøften og ramte til tilskuer. Han kom dog hurtigt tilbage på cyklen og fik hentet feltet. Også på første etape styrtede den spanske favorit.